0
Your Cart

OM ANJABERG

Jeg hedder Anja, og jeg er personen bag anjaberg smykker 🙂

Min drøm er at skabe enkle, geometriske emaljesmykker i et væld af fede farver, som giver ethvert outfit et ekstra pift.

Jeg har ALTID været kreativ, men har nok altid skubbet drømmen om at skabe mit eget design.. sådan rigtigt… helt fra bunden… ret meget i baggrunden. Men i 2021 besluttede jeg mig for at give min kreativitet mere plads – nu skulle det være, og drømmen er igang med at blive til virkelighed.

Jeg skaber enkle smykker – primært i kobber og sølv, som er emaljeret i skønne farver, men er for nylig også begyndt at arbejde med messing.
Mine smykker er alle i et meget stramt, geometrisk design og super enkle i deres udtryk.

Messing eller kobberplade bliver enten savet eller udhugget og herefter filet, slebet, pudset for til sidst at blive emaljeret og få påloddet sølv ørestik.

Jeg elsker processen fra at udtænke design og formgivning til at producere og lege med materialet og farverne i emalje. Emalje er glaspulver, som brændes i ovn ved ca. 800 grader, og 2 smykker kommer sjældent 100% ens ud af ovnen. Jeg har hvert smykke i hænderne mange gange inden det er færdigt, og hvert smykke er 100% håndlavet og helt unikt!

Kig dig omkring – du er så velkommen 🙂

/Anja